©  Foto:

Den Blå

Den Blå er en Mad- og Sommerbar i den Gamle Biograf i Lønstrup. Friske råvarer med fisk og grønt i fokus, spændende vine og hjemmebrygget øl.

Den Blå er en sæsonbaseret restaurant i den Gamle Biograf i Lønstrup som drives af Malte, Mathine og Pit. De kalder deres sted for en mad- og sommerbar, hvor de lokale råvarer, spændende vine fra hele Europa og Møllehusets hjemmebryggede øl har en naturlig plads. Herudover er de så heldige at have nogle af de bedste terrasser nord for Italien midt i Lønstrup.

Køkkenet på Den Blå har åbent både til frokost og aften. Her bruger kokkene gode, lokalt producerede råvarer fra f.eks Markliv ved Vrå, fisk fra Vesterhavet og selvplukkede urter og grønt fra området omkring Lønstrup. Retterne fungerer som deleretter, hvor man opfordres til at bestille til bordet istedet for til sig selv. Hertil serveres øl fra Møllehusets Bryghus, god kaffe og naturlige vine som ikke tager sig selv alt for seriøst.

Sommerstemning er det store mål for Den Blå - et tilbagelænet sted hvor både familien, kæresteparret og vennegruppen kan komme ned og nyde eftermiddagen i solen med et godt glas, lidt snacks og en ret mad eller to når sulten begynder at trænge sig på. Her kan du slå håret ud, måske smide skoene for en stund og spise mad hvor grøntsagerne og fisken er i førersædet.

Folgen Sie uns:

VisitNordvestkysten © 2024
Deutsch