Aktiv ferie i Blokhus
Foto: Destination Nordvestkysten
Selvom Blokhus er en ferieby, der mest af alt er kendt for sin hvide sandstrand, slår den sig også på gode faciliteter og skønne naturområder i og omkring byen, som danner rammerne for sjove og udfordrende aktiviteter for både børn og voksne.
Snør vandreskoene, smid tasken på ryggen og tag på tur ad f.eks. Sti 100, som tager dig gennem naturen fra Blokhus til Løkken. Fra Blokhus kan du desuden både vandre og cykle ad det nye spor, Kystsporet, som strækker sig fra Blokhus gennem Jammerbugten og videre til Thy, hvor sporet slutter i Vorupør.
Vil du gerne blive klogere på naturen i og omkring Blokhus, lære nyt om dyrelivet eller opleve området på hesteryg, så er der rig mulighed for at komme på guidede ture.
Besøg Gateway Blokhus
Foto: Destination Nordvestkysten